Hvad bruges en bouzouki til?

Bouzouki er et af de mest karakteristiske instrumenter i moderne græsk musik. Det er en langhalset lut med bånd og dobbelte strengekor, som spilles med plekter. Den hvælvede krop, lange hals og klare klang giver instrumentet en selvstændig identitet; det er ikke blot en blanding af guitar, mandolin og bağlama. Græske bouzoukier findes især som sekstrenget trichordo og ottestrenget tetrachordo. Mål og dekoration varierer efter model og bygger.

Du kan se vores bouzouki-kollektion her.

Hvorfor hedder instrumentet bouzouki?

Navnet bouzouki forbindes almindeligvis med det tyrkiske ord bozuk, som blandt andet kan betyde brudt, ændret eller uordnet og også forekommer i musikalske betegnelser. Den nøjagtige etymologiske vej er dog ikke fuldt forklaret af populære historier om et »ødelagt instrument«. Bouzoukien tilhører den brede familie af langhalsede lutter, der omfatter tambouras, saz og beslægtede instrumenter. Den fik en central rolle i rebetiko og senere græsk populærmusik. Den græske bouzouki har ofte dekorative indlæg på klangbunden. Den irske bouzouki er en senere tilpasning med andre kropsformer, stemninger og musikalske funktioner.

Hvad er forskellen på en mandolin og en bouzouki?

• Begge instrumenter bruger ofte dobbelte strengekor og plekter, men mensur, krop, stemning og repertoire er forskellige.
• Den græske bouzouki har normalt en længere mensur og et dybere register end mandolinen.
• Mandolinen stemmes ofte G–D–A–E og bruges blandt andet i klassisk musik, bluegrass, folk og populærmusik.
• Den ottestrengede tetrachordo har fire kor og stemmes ofte C–F–A–D; den sekstrengede trichordo har tre kor og stemmes ofte D–A–D, fra dybt til lyst.
• Tetrachordoens stemning gør akkorder og harmonisk akkompagnement til en fremtrædende del af mange moderne stilarter.
• Trichordo forbindes tæt med ældre rebetiko og melodisk teknik, men klangen afhænger også af bygger, strenge, plekter og spiller.

Hvem opfandt bouzoukien?

Bouzoukien har ingen enkelt dokumenteret opfinder. Den moderne form udviklede sig gradvist fra ældre græske og østlige middelhavslutter. Musikere og repertoire fra Lilleasien fik stor betydning for rebetiko efter befolkningsudvekslingen mellem Grækenland og Tyrkiet i 1923, men bouzouki og tambouras-lignende instrumenter fandtes i græske miljøer tidligere. Den sekstrengede trichordo dominerede den tidlige rebetiko. Manolis Chiotis forbindes især med populariseringen af den ottestrengede tetrachordo i midten af 1900-tallet, ikke med opfindelsen af hele instrumentfamilien.

Blandt indflydelsesrige græske bouzoukispillere og komponister er Markos Vamvakaris, Vassilis Tsitsanis, Manolis Chiotis, Giorgos Zampetas, Christos Nikolopoulos og Thanassis Polykandriotis. Orhan Osman er et eksempel på en nutidig musiker, som har bragt bouzoukien ind i tværkulturelle projekter. Listen er et lytteudgangspunkt, ikke en rangliste.

Bouzoukien bruges først og fremmest i rebetiko, laïkó og andre græske genrer, hvor den kan spille melodi, ornamenter, tremolo, akkorder og rytmisk akkompagnement. Den høres også i Balkanmusik, verdensmusik, rock, jazz og samarbejder på tværs af traditioner. I irsk folkemusik bruges den særskilte irske bouzouki især til akkordisk og dronebaseret ledsagelse.

Følg Sala Muzik for flere guider om strengeinstrumenter og demonstrationer. Besøg vores YouTube-kanal for at høre flere eksempler.