Kudum er et af de vigtigste slagtøjsinstrumenter i klassisk tyrkisk musik og har sin oprindelse i Anatolien. Sammen med ney, rebap og halile er kudum et af de centrale instrumenter i mevlevimusikken. Tidligere blev instrumentet som regel spillet ved religiøse ceremonier og havde også stor betydning i mehtermusikken. Kudummens historie er tæt forbundet med mevlevikulturen. Instrumentet blev først brugt af mevlevierne ved religiøse ceremonier og blev senere videreudviklet. Omkring det 20. århundrede fandt kudum sin plads i klassisk tyrkisk musik. I dag bruges instrumentet især i klassisk tyrkisk musik og sufimusik.
Kudum består af to skålformede korpusser i forskellige størrelser, som står ved siden af hinanden og er spændt med kamel- eller gedeskind. Instrumentet spilles med bløde eller middelbløde træstikker, der kaldes zahme. De to skåle fremstilles af hamret kobber eller træ. De små trommer i kudummens opbygning har en diameter på cirka 28–30 centimeter og en højde på cirka 16 centimeter. De bliver smallere nedad og har form som en halvkugle. Forskellen mellem de to skåles størrelse giver forskellige klangfarver under spillet. Under korpusserne placeres hule ringe, kaldet simit, som forhindrer kontakt med gulvet i at ændre klangen og samtidig giver instrumentet en hældning, der gør det lettere at spille. Kudummens metalkorpus er som regel beklædt med læder, hvilket dæmper skarpe, højfrekvente lyde.